FAQ for studerende

Har du et spørgsmål, du mangler svar på?

Så scroll ned og se vores svar på de oftest stillede spørgsmål! 

Er det kun kandidatstuderende, der kan få et job gennem Cand?

Nej. Vi har mange studerende ansat, som er i gang med deres bacheloruddannelse.

Det er meget individuelt, hvornår man er parat og motiveret til at varetage et studierelevant arbejde, men vi oplever ofte, at studerende søger, når de er på 4.- 6. semester.

Koster det penge at være med i Cand Business Academy?

Nej. Vores Business Academy er et ekstra værditilbud, som vi giver studerende helt gratis.

Jeg gennemførte ikke min profil – skal jeg starte forfra nu?

Ikke nødvendigvis, nej. Hvis du har været nødt til at stoppe midt i udfyldningen af din profil, vil du på et tidspunkt modtage en mail med et link. Dette link tillader dig at komme tilbage til din profil.

Virker dette ikke, kan du tage kontakt til en af vores Talent Managers, så vil de hjælpe dig.

Er der en tidsbegræsning på stillingerne, som studerende varetager gennem Cand?

Som udgangspunkt nej. Vi tror på, at studerende skaber større værdi, hvis de varetager et studiejob hos en virksomhed i længere tid. Alene de første måneder bruges på at sætte sig ind i virksomhedens kultur, produkt, værdier, processer osv.

Vi har haft tidsbegrænsede projekter, men varigheden af ansættelsen har været en klar forventningsafstemning mellem virksomheden og den studerende fra begyndelsen.

Hvilke områder har Cand studiejobs inden for?

Vi arbejder med virksomheder, som efterspørger studerende med kompetencer inden for følgende forretningsområder: marketing, forretningsudvikling, kommunikation, IT, Business Intelligence, dataanalyse og økonomi.

Vi har også haft stillinger inden for jura og antropologi.

Hvor ofte får I nye studiejobs?

I travle perioder får vi i snit 3-5 nye studiejobs hver uge.

Hvad er Cand Business Academy?

Vores Business bliver du en del af, når du kommer ind i Cand. Det er et fællesskab bestående af alle Cand-studerende, der bl.a. rummer faglige grupper, mentorforløb, certificeringer, workshops, personlig udvikling og sociale arrangementer.

Derudover er der frit spil for studerende til selv at lave egne små nicher og aktiviteter – såsom podcasts, fodboldhold eller strikkeklubber. Læs mere her.

Skal jeg tage en test for at komme med I Cand?

Du skal ikke tage en test for at komme med i Cand. Men du skal udfylde en profil og besvare en række spørgsmål her. Bare rolig det tager kun 15 minutter, og der er ikke nogle rigtige eller forkerte svar.

Hos Cand er menneskelige værdier og personlighed en vigtig del af vores screeningproces. Derfor vil spørgsmålene, du besvarer, heller ikke være baseret på CV, men i stedet på emotionel intelligens. Hvorfor netop dét er vigtigt, kan du læse mere om her.

Hvordan opbevarer Cand mine oplysninger?

Når du først møder Cand, udfylder du en profil. Denne profil vil selvfølgelig blive opbevaret i henhold til GDPR-lovgivningen. Du kan altså føle dig helt sikker på, at vi håndterer dine personlige oplysninger helt efter reglerne.

Hvordan bliver jeg en del af Cand?

For at blive en del af Cand skal man igennem en mindre proces.

1. Du udfylder din Cand-profil her. Det tager kun 15 minutter! 

2. Når profilen er udfyldt bliver du bedt om at vælge en dato, hvor du kan møde os til en uformel snak om, hvem både vi og du er.

3. Du kommer til en afslappet Get to know you-samtale.

Herefter foretages en vurderingsproces, hvor der er mulighed for at blive optaget i Cand og få et spændende studiejob hos en af vores samarbejdsvirksomheder.

Hvor mange studerende er med i Cand?

Hos Cand har vi lige nu mere end 200 studerende, der er en del af vores Business Academy og alle deltager i at skabe et stærkt og helt unikt fællesskab for engagerende unge.

Kan Cand hjælpe mig, hvis jeg snart er færdiguddannet?

Hvis du allerede er en del af Cand, kan vi hjælpe dig som færdiguddannet. Vi rekrutterer også til fuldtidsstillinger og hjælper glædeligt vores medlemmer til at finde drømmejobbet igennem vores netværk.

Hvor længe går der, fra man bliver en del af Cand, til man får et studiejob?

Det er meget forskelligt. Vi har oplevet, at der er gået to dage men også to måneder. Det afhænger blandt andet af, hvilken efterspørgsel vi oplever fra virksomhederne og om den enkelte kandidat passer ind i denne.

Desuden har den studerende også et ansvar i at holde sig opdateret i forhold til nye stillinger. Vores erfaringer viser at opsøgende, proaktive studerende også er dem, der først kommer i job.

Skal jeg være en del af Cand for at kunne søge jeres studiejobs?

Du har måske set et af vores opslag på en jobbank og fulgt linket til vores side. Og svaret er ja, man skal være en del af Cand, for at blive taget i betragtning til vores spændende studiejobs hos vores samarbejdsvirksomheder. Læs mere om ansøgningsprocessen under Hvordan bliver jeg en del af Cand?

Hvordan fungerer en ansættelse igennem Cand?

Cand er et bindeled mellem studerende og virksomheder. Dette betyder, at du bliver ansat som konsulent hos en af vores samarbejdsvirksomheder igennem Cand. Det er altså os, der udbetaler din løn og står for din ansættelse.

Din løn kan variere i din tid i Cand og spænder fra 120 kr. pr. time til 150 kr. pr. time, alt efter anciennitet, engagement og performance.

Når du er ude i dit studiejob er du således en repræsentant for Cand – dog med en fast arbejdsgang hos virksomheden.

Skal jeg være business-studerende for at blive en del af Cand?

Nej, det skal du ikke. Hos Cand har vi studerende indenfor mange forskellige områder såsom marketing, økonomi, antropologi, jura, journalistik, projektledelse, forretningsudvikling, medieproduktion, kommunikation, revision og meget mere.

Fandt du ikke, det svar du ledte efter? Så skriv til vores Head of Talent Management, Thomas Striboll, på thomas@cand.dk - så vender han tilbage hurtigst muligt.